Grand Marica

Cavalier King Charles Spaniels

 

 

+ gennemgået overbygningen af opdrætteruddannelsen

 

  S-Kuld   6 hvalpe født den 15 oktober 2009 

Far:   Leelyn Buddy Holly
ejer: Tanja Schumann
Kennel: Chateau du Noblesse

Mor:   Grand Marica Black Lotus


20/01/2010 Undskyld, at det er så længe siden, at jeg lovede at komme med nyheder om kuldet. Tiden er bare fløjet af sted, og der har været så meget som jeg slet ikke fik nået.

Tiden flyver af sted, og hvalpene vokser sig store, og udvikler sig så meget. De er ved at spise mig ud af huset.

Hvalpene er nu en del af flokken og følger med i alt, hvad der sker. Når der er nogen der vil ud i haven, så knokler de fleste af hundene ud i sneen og boltrer sig. De der bliver inde, stormer så ud, når de andre stormer ind. Ud og ind - mindst 20 gange om dagen. Livet er herligt. 

Det bedste de ved er, når der bliver åbnet ud til gårdspladsen. Nøj, der går alt fars fjerkræ - Høns og ænder - og alle deres efterladenskaber - uhmmmmm, det smager godt !!! Vi  mennesker synes, at det er ulækkert, og prøver forgæves at indfange de uartige små hundehvalpe, som bare kikker frækt på os og løber den anden vej. Når vi kalder - Hvalpene - kom nu !!! Niks - det her er alt for sjovt, og kan man komme til at skræmme en and eller en hane, så er man godt nok STOR OG FARLIG !

Om aftenen er det særlig dejligt. Efter aftensmaden, når vi sætter os i sofaen foran fjernsynet, så kommer hundene og hopper op til os i sofaen. Hvalpene kan ikke selv hoppe op endnu, så de står på 2 ben og kradser os på benene for at komme op. Når vi så løfter dem op, så putter de sig sammen i en stor klump og har det dejligt. Hvis de ikke lægger sig i sofaen, så putter de sig foran brændeovnen og guffer sig med varmen. Når det er sengetid, bliver de lige luftet og så putter vi dem i hvalpegården.

Hvalpene er rigtig gode til at sove igennem hele natten. Først når klokken er ved at være 08.00 så kommer det første PIV, og så kommer jeg farende og lukker dem ud. De knokler så rundt i sneen en halv times tid, inden de bliver lukket ind til morgenmaden. Derefter er der knald på. Der skal leges, slåsses og knurres og gøes - åh, det er dejligt at være en lille hvalp.

Kommer der gæster, så er hvalpene altid klar til at bide fingre, i tøj og kradse på benene for at komme op. De kommer da kun for at hilse på os !!  Sådan - Livet er herligt.

Nu er det så Sheba's tid til at forlade os. En familie fra Nykøbing Sjælland var på besøg, og faldt pladask for lille Sheba's charme, og allerede på lørdag skal hun så rejse til sit nye hjem. Det bliver hårdt at skulle sige farvel, men jeg er sikker på, at hun ville falde godt til hos sin nye familie.

Jeg håber, at Sheba vil charmere sin ny familie med sin blide søde væremåde,  ligesom hun hos os har væres vores lille solstråle midt i vinterens mørke. Sheba lever til fulde op til sit navn: Queen of Sheba - en dronning med værdighed, skønhed og ynde.

Tilbage har vi så den store blide Shannon, som veltilfreds hygger sig i flokken. Men, mon ikke der findes en familie, som har lyst og overskud til at give ham et godt og blivende hjem? Han er ved at være i den alder, hvor han har bug for sin egen private familie, som han kan hygge sig med.

Shakia derimod er flokkens plageånd. Selv om hun er den mindste, så er hun den mest aktive. Stiller store krav til sin familie, og går ikke på kompromis med noget. Hvis hun vil noget, så gør hun det, og så kræver det megen tålmodighed at få hende til at gøre det, som vi gerne vil have hende til. Håber hun bliver lidt mildere og lidt lettere at opdrage med tiden.

Shakia bliver her, og skal forhåbentlig indgå i vores hundeflok, som en ny udstillings - og avlshund - med tiden.

Jeg skal se, om jeg ikke kan nå at få lagt nye billeder ud - meget snart !!

 

Grand Marica Black Queen
 of Sheba

Black Tan tæve født 15 oktober 2009
kl. 17.06
DK 20967/2009

Solgt til Tina May & Per Sørensen fra Nykøbing Sjælland

Fødselsvægt = 202g
1 uge gammel = 340 = + 138g
2 uger + 4 dage gamle = 603g = +263g
4 uger gammel =  889g = +286g
5 uger + 3 dage gammel = 1145g = 256g
28/12/2009 10½ uge gammel = 2.515g

 

 

Grand Marica Black Sweet Shakia
Black Tan tæve født 15 oktober 2009
kl. 18.22
DK 20969/2009

Hende - beholder vi selv

Fødselsvægt = 190g
1 uge gammel = 360g = + 170g
2 uger + 4 dage gamle = 620g = +260g
4 uger gammel = 850g = +230g
5 uger + 3 dage gammel = 1070g = 220g
28/12/2009 10½ uge gammel = 2.090g 

 

Grand Marica Black Shannon
Black Tan han født 15 oktober 2009
kl. 20.39
DK 20970/2009

Den største i kuldet

SOLGT til Lene Frederiksen, Havdrup

Fødselsvægt = Fik ikke vejet - da det gik så stærkt.
1 uge gammel = 510g
2 uger + 4 dage gamle = 840g = +330g
4 uger gammel = 1122g = +282g
5 uger + 3 dage gammel= 1410g = 288g
28/12/2009 10½ uge gammel l= 2.780g

 

 

 Drømmer du om at få en Cavalier, er du velkommen til at ringe og høre nærmere:

Margith Hærslev  -   Tlf. 47 33 32 68       mail:   margith@prof-pet.dk
 Grønstræde 2A, Frøslev, DK 4660 Store Heddinge